Historie

Hvem er vi??

På Jyderodsgaard driver vi et traditionelt landbrug med hvede, byg og sukkerroer. I året 2000 startede vi op med at plante solbær, hvor plantagen i dag er på 11 hektar. Dette fordi vi ønskede at prøve andre alternative afgrøder.

Det har vi bestemt ikke fortrudt. Vi har erfaret at solbær er en spændende plante som giver et godt og rigt udbytte og derfor vil vi gerne være med til at gøre en forskel, nemlig at udbrede mere kendskab til solbær og dets kvaliteter.

Selv de modne Solbær smager bare så fantastisk, at man har svært ved at stoppe med at spise flere, når man går rundt i plantagen og i gang med at høste.  De smager bare af solbær med sødme og sundhed, og man fornemmer alt det sunde og gode i de mørke bær, – er bare et super godt vitamintilskud.

Vores bær bruges primært til saft produktion, og så har vi altid selv lavet saft til eget forbrug, som der tidligere har været tradition for på gården. 

Vores egne piger har siden nydt godt af den hjemme lavet solbærsaft, og faktisk er det sådan, at de er sjælden forkølet eller syge, så ingen tvivl om, at solbærrene også har en vis betydning for helbredet.

Med vores erfaringer med bærrene, - har vi ønsket at udbrede kendskabet til solbærrets gode kvalitet, smag og sundhed. Derfor har vi i de senere år påbegyndt forskellige produktioner med vores solbær, så alle andre forbruger også får mulighed for at nyde og få oplevelsen af de dejlige, søde og sunde solbær.